Jump to Content

Mød Melody Chang

Googler, Security Manager i Changhua County-datacenteret

Googler Melody Chang sits on a wall with a windmill in the background in Changhua County Taiwan
Hvordan er det lykkedes Melody Chang, der tidligere har arbejdet med virksomhedskommunikation og public relations, at blive sikkerhedschef for Googles datacenter i Changhua County?

Det er helt enkelt. I årenes løb har Melody udviklet alsidige færdigheder, der har åbnet nye muligheder inden for både kommunikation, HR, administration af leverandører og datasikkerhed. Hver ny færdighed har styrket de tidligere, så hun selvsikkert kan tackle nye udfordringer. "Som en, der har en utraditionel baggrund inden for sikkerhedsbranchen, har jeg bevist, at mange færdigheder kan overføres, og at vi ikke skal lade os begrænse." Hun fremhæver også de mennesker, som har troet på hende og skubbet hende til at tackle nye udfordringer og forandringer, hvilket har hjulpet hende med at nå dertil, hvor hun er i dag.

Melody giver støtten retur via Google-fællesskabet som medlem af vores medarbejdergruppe Women@Data Center. Kvinder varetager en lang række tekniske roller på Googles datacentre, og Melody forstår vigtigheden af at støtte og hjælpe disse kvinder med at overvinde unikke udfordringer, f.eks. familieforpligtelser, og opbygge deres eget personlige brand i den historisk set mandsdominerede teknologibranche. "Vi er så heldige at arbejde for en virksomhed, der virkelig fremmer ligestilling mellem køn og mangfoldighed", siger hun.

Og når Melody har haft en travl arbejdsdag hos Google, er hun taknemmelig for, at der i fællesskabet både er plads til nye idéer, virksomheder, teknologier og traditioner. "Vores datacenter ligger i en videnskabspark, der er bygget på inddæmmet land ved kysten i Changhua County. Det er en ny tilføjelse til denne gamle jord," siger Melody. "Alt inden for dette nye land handler om udvikling og standardisering, mens alt det, der nærer sjælen, findes i den gamle del af byen. Folk vender tilbage til deres lokalsamfund for at spise streetfood og bede i templerne, ligesom deres familie har gjort i generationer."
Googler Melody Chang sits on a red vehicle with a windmill in the background in Changhua County Taiwan
Googler Melody Chang sits in front of wall that overlooks blue sky in Changhua County Taiwan
De bedste øjeblikke er, når jeg ser, at folk tager vores sikkerhedskultur til sig og proaktivt kontakter sikkerhedsteamet, når de er i tvivl. Det er vores førsteprioritet at beskytte brugere og aktiver, og det kræver, at alle i vores datacenter er med til at forhindre, at hændelser opstår.
Googler Melody Chang stands in front of windmill in Changhua County Taiwan
Hvem vil ikke gerne arbejde sammen med en sikkerhedsadministrator, der kan kommunikere effektivt med interessenter?
– MELODY CHANG